Behandling af oplysninger i
forbindelse med slægtsforskning må som udgangspunkt kun finde sted,
hvis reglerne i persondataloven overholdes. Når en slægtsforsker laver
en fortegnelse over personer eksempelvis i form af et familietræ,
foretager han behandling af personoplysninger.
Udtrykket "behandling" bruges som en samlet betegnelse for alle former
for håndtering af personoplysninger, f.eks. registrering, opbevaring,
systematisering og videregivelse.
Persondataloven gælder ikke for
personers håndtering af oplysninger i forbindelse med udøvelse af
aktiviteter af rent privat karakter.
Sålænge slægtsforskning foretages som en privat aktivitet, falder det
uden for persondatalovens område. Det er f.eks. hvis en person alene
forsker i slægt for sin egen interesses skyld som en almindelig
fritidsaktivitet.
Hvis der videregives oplysninger til en bredere kreds, kan aktiviteten
ikke siges at være af rent privat karakter.
Videregivelse af oplysningerne til personer inden for slægten vil ikke
være en videregivelse til en bredere kreds - og slægtsforskerens
behandling af personoplysninger vil derfor ikke være omfattet af
persondataloven.
Hvis oplysningerne derimod offentliggøres f.eks. på internettet, vil
der være tale om, at oplysningerne videregives til en bredere kreds. Så
gælder loven. Dermed ikke sagt, at man ikke må bruge oplysningerne. Men
de spilleregler, der følger af loven, skal overholdes.
Hvis slægtsforskeren vil videregive
sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie,
eksempelvis ved offentliggørelse på internettet, vil slægtsforskningen
ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter.
Hvis der i forbindelse med slægtsforskning offentliggøres
personoplysninger på internettet, skal slægtsforskeren derfor overholde
persondatalovens regler.
Persondatalovens § 6, indeholder forskellige regler for, hvornår
registrering, videregivelse og anden behandling af "almindelige"
ufølsomme oplysninger må ske.
Behandling kan bl.a. ske hvis
- den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, eller hvis
- slægtsforskerens interesse i behandlingen vejer tungere end hensynet
til den registrerede.
Spørgsmålet om, hvornår slægtsforskerens interesse vejer tungere end
hensynet til den registrerede, skal afgøres ud fra en konkret vurdering
i hvert enkelt tilfælde.
Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om
oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de
registrerede personer.
Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med
ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår
kan offentliggøres på internettet uden samtykke.
Efter persondataloven kan den
registrerede til enhver tid gøre indsigelse mod, at der behandles
oplysninger om ham. Hvis indsigelsen er berettiget, må databehandlingen
ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.
Det er i første omgang slægtsforskeren, der skal tage stilling til
indsigelsen. Hvis indsigelsen ikke efterkommes, har den registrerede
mulighed for at indbringe slægtforskerens afgørelse for Datatilsynet.
Bestemmelsen kan have den konsekvens, at en slægtsforsker i visse
tilfælde skal ophøre med en behandling, som i øvrigt er lovlig.
En indsigelse vil være berettiget, hvis tungtvejende grunde, der
vedrører den registreredes særlige situation, taler for, at indsigelsen
skal imødekommes.
Den registrerede skal derfor fortælle slægtsforskeren, hvorfor
oplysningerne ikke må offentliggøres på internettet.
